Denmark

Moderne bankdrift kræver digital omstilling

February 24 2021

 

Når nye digitalt drevne virksomheder omdanner banksektoren til et teknologidrevet univers, kæmper traditionelle banker, finansielle institutioner og kreditforeninger for at tilpasse sig den nye norm. Dedikeret lederskab, ordentlige investeringer og et veldefineret anvendelsesområde er afgørende, hvis banker skal overleve og høste fordelene ved digital omstilling.

I løbet af de sidste ti år er finansielle tjenester vokset med 4% årligt på verdensplan. Alligevel synes banksektoren at være tankskibet i et hav fyldt med speedbåde. Tunge, langsomme og ude af stand til at ændre kurs; det virker som om traditionelle banker simpelthen ikke er klar til gå digitalt. En nyligt offentliggjort digitalbankrapport bekræfter, at svimlende 55% mangler digital modenhed, mens kun 12% opfatter sig selv som digitale ledere.

Mens de fleste i bankledelserne er opmærksomme på disse tendenser, reagerer kun få på dem, hvilket efterlader det finansielle område som et paradis, hvor nye virksomheder kan hente deres markedsandele.

Og præcis som det gør sig gældende for andre sektorer, er også banksektoren stærkt udfordret af fintech-virksomheder i alle aspekter af kerneforretningen.

Gå all-in på digital omstilling eller opgiv på forhånd

At gå digitalt i bankverdenen handler ikke kun om at tilbyde dine tjenester digitalt. At overføre penge, chatte med rådgivere og kontrollere dine bankkonti digitalt er ikke det endelige mål. Det er en forudsætning. At gå digitalt betyder at bruge kunstig intelligens, distribuerede ledger-systemer, Machine Learning, apps og open-banking: Med andre ord: at omstille sig fra at levere produkter, til at levere tjenester til en stadig mere kritisk kundebase. Denne tankegang kan virke meget langt væk fra traditionel bankvirksomhed, men den lægger sig til gengæld tæt på fintech-virksomhedernes, der netop nu stjæler markedsandele fra traditionelle finansielle institutioner.

Transferring money, chatting to advisors and checking your bank accounts digitally isn’t the end goal. It is a prerequisite.

–Alex Holdsworth, Engagement Director, Monstarlab

Fintech-virksomhederne har alle en ting til fælles: de er digitalt indfødte. Opstartsvirksomheder som Lunar, UNDO og Robin Hood er ikke afhængige af ældre systemer, men er fuldt ud digitale-drevne, hvilket betyder, at de kan bruge data meget mere effektivt end mange af de traditionelle banker. Realtidsadgang til konti, digitale tjenester og agil bankvirksomhed er fintech-virksomhedernes metier, mens traditionelle banker holdes tilbage af forældede strukturer, der trods enorme mængde data ikke sætter dem i stand til levere gnidningsfrie kunderejser. Mens digitale indfødte fintech-virksomheder oplever gyldne tider, sidder traditionelle finansielle institutioner på en uudnyttet guldmine. Udfordringen er at prioritere, når budgetter og digitale talenter mangler, og it-infrastruktur og traditioner spænder ben.

Banker burde betragte sig selv som teknologiske virksomheder

Mange traditionelle banker har eksisteret i årtier eller endda århundreder. Arven ses tydeligt ikke kun i it-systemerne, men i hvert eneste hjørne af virksomheden. Udfordringen er, at banker trods masser af kundedata ikke formår at skabe værdi på grundlag af disse data. Dermed vinder hverken de eller kunderne på guldet i gemmerne.

JPMorgan Chase fungerer som et godt eksempel. Hos bankgiganten analyserer ny teknologi økonomiske aftaler, der engang holdt juridiske teams travle i tusinder af timer. COIN, som programmet kaldes (Contract Intelligence), fortolker kommercielle låneaftaler, der indtil projektet gik online i juni 2017 kostede 360.000 mandetimer i advokater og låneansvarlige (Bloomberg).

COIN er blot et ud af mange eksempler på, hvordan JPMorgan Chase har omdannet bankarven til automatiserede processer drevet af ny teknologi. I oktober 2018 var virksomheden gået fra en værdi på 245 milliarder dollars med 235.000 ansatte i 2016 til en værdi af 365 milliarder dollars med 165.000 ansatte. Siden da har JPMorgan Chase øget sit innovationsbudget med 50% og initieret adskillige andre digitale transformationsprojekter, der skal udvikle banken til egentlig teknologivirksomhed.

Eksemplet fra JPMorgan leverer en vigtig lektion for enhver bank, der ønsker at omdanne deres forretning til en teknologidrevet virksomhed. Ældre systemer, både inden for IT og kultur, kan omdannes til aktiver, hvis transformationen gennemføres med dedikeret lederskab, ordentlige investeringer og i veldefineret omfang.

 

 

Eating up the elephant one investment at a time

En strategi, der har vist sig effektiv gang på gang igen, er at starte hvor håndgribelig værdi kan ses, måles og mærkes med det samme. Digitale efternølere eller mainstream-aktører burde fokusere på små, isolerede projekter med kort vej til markedet for at bevise fordelene ved at investere i digital transformation. Den skabte værdi – uanset hvor lille gevinsten er – vil bane vejen for yderligere investeringer i digital innovation, og business casen vil tjene som bevis for at støtte udviklingen af ​​større programmer, så snart det rigtige modenhedsniveau er nået. Dette vil få ledelsen til at begynde at tænke over fordelene ved digital omstilling, både med hensyn til omkostningsbesparelser og kunderettede initiativer.

Udforsk hvordan Danske Bank blev en kunde-først virksomhed gennem indeførelse af digital teknologi, se casen her.

En helt ny måde at tænke bank på

Digital transformation er ikke en omkostning, men en investering, som er afgørende for fremtiden for banker, kreditforeninger og finansielle tjenester, hvis de skal overleve den massive udfordring, som fintechs bringer med sig.
En tommelfingerregel er ikke at opfatte digital transformation som en enkelt transaktion, men som en kontinuerlig ændring af virksomheden – selvom du måske fokuserer på ét område ad gangen. Ligesom markedstendenser, kundebehov og forventninger ligger virksomhedsteknologi konstant under for store forandringer.
Derfor er ældre virksomheder nødt til at lære at arbejde med agil metode, digital-first og LEAN-metoder, som allerede er en del af enhver Neobank.

Et helt andet mindset er påkrævet, når etablerede finansielle institutioner skal undergå så store ændringer. På trods af disse udfordringer er der muligheder rundt omkring, og med dedikeret lederskab, et realistisk blik på omfang og et oprigtigt ønske om at ændre sin praksis såvel som en åbenhed over for ekstern vejledning fra virksomheder, der allerede praktiserer agile, digitale processer, er fremtiden lys.

Author

You may also like

February 24, 2021

Tiltrækning og fastholdelse af talentudviklere i verdensklasse

Efterhånden som virksomhederne bliver mere og mere digitale, stiger behovet for talentfulde udviklere. At konvertere kritiske forretningsprocesser fra analog til digital kræver det rigtige team for at sikre virksomhedens...

Mobile First AI & Machine Learning

Data og adfærdsvidenskab

June 21, 2023

Data og adfærdsvidenskab: Nøglen til at reducere skader og omkostninger i sundhedsforsikringer?

Dette whitepaper er tilgængeligt på engelsk her - Forsikringsselskaberne er under pres fra to sider. Omkostningerne til at levere sundhedsydelser stiger, takket være højere inflation og fremkomsten af nye, men dyre...

AI & Machine Learning BFSI Life Science